Proces

Et oplæg til historiedigtning

Skrevet: 2022-10-23 af Marie Juhl

Smukt maleri af kunstneren Marie Juhl. Maleriet er malet i jordfarver, dvs. brune og grønne nuancer. Det forestiller en surrealistisk grottestruktur. Der er grønne sten i forgrunden og forskellige former placeret længere tilbage i maleriet.

Det sidste strøg er sat på et nyt værk. Et maleri i jordfarver. Det hvisker et oplæg til en historie. Som enhver god historie sættes scenen først. Fra en grotte kigger vi ind i et ukendt rum. Det ser bekendt ud, men ligner samtidig noget fra et andet sted. En anden planet måske. Overfor ses forskellige former. Nogle vokser nærmest ud af væggene, mens andre blot er. Har nogen konstrueret dem og i så fald hvem? Er de naturligt dannet, under pres og evolution vokset frem til eksistens?

Man kunne næsten få lyst til at træde ud i rummet foran os. Vi ved jo heller ikke hvad, der er bag os. Det kunne være hvad som helst. Man kan næsten blive lammet af angst, som man står her i et ukendt sted. Måske er næste grotte bedre. Måske er der håb at finde her. Er det målet? Skal vi videre? Vi kan tage chancen. Hoppe på lilla kasser til et bedre sted. Måske kan vi endda se, hvor lyset kommer fra. Hvis vi kommer længere frem. Frem. Eller blive.




Et specielt univers...

Skrevet: 2021-11-26 af Marie Juhl

Udfoldes for vores øjne. Former og farver, bekendte, men i nye konstellationer. Hvad er historien, hvad sker der om lidt?

Ved at arbejde med specielle universer kan jeg holde motiverne åbne nok til at der ikke findes en rigtig tolkning. Samtidig er rammerne for surrealisme så brede, at min fantasi har frit spil. Deri ligger er stor del af min glæde ved maleriet. Det er et rent slaraffenland, men jeg kommer ofte tilbage til de samme simplistiske former.
Surrealistisk maleri af en kugle med en firkant tilkoblet. I firkanten ses høje kubiske rektangler som minder om en storby. I baggrunden ses nogle svævende orange jordplader og en blå himmel med skyer.



Kontraster

Skrevet: 2021-09-21 af Marie Juhl

Maleri af blå bjerge med en orange himmel og bløde skyer. Mellem bjergene ses et stort, surrealistisk, geometrisk hul.

Jeg har på det seneste udforsket nye ideer. Her er jeg især interesseret i at opstille modsatrettede kræfter i mine malerier. Motiver hvor en skillevej opstår. Der står beskueren nemlig med et valg om at færdiggøre fortællingen. I denne sammenhæng benytter jeg mig meget af kontraster. Både i farveholdningen, i motiverne og deres former. Orange og blå. Spidse bjerge og bløde skyer. Højtragende toppe og et dybt hul. Herved opstår en spænding i maleriet.

Maleri blå og lilla skyformationer på en orange himmel.



Udstilling på ARoS 2021

Skrevet: 2021-07-30 af Marie Juhl

Jeg udstillede på ARoS i forbindelse med ARoS Output Festival No. 4. Udstillingen fandt sted den 22. og 23. juli 2021, hvor jeg udstillede 4 værker fra mit surrealistiske univers. Her er nogle billeder fra udstillingen:

Billede fra Marie Juhls udstilling på ARoS. To kvinder betragter Marie Juhls surrealistiske værker.
Billede fra indgangen til ARoS Output festival no. 4, hvor Marie Juhl udstillede.
Billede af Marie Juhl foran hendes fire udstillede værker på ARoS.
Billede fra Marie Juhls udstilling på ARoS.Tre personer betragter Marie Juhls surrealistiske univers.
Billede tæt på et af Marie Juhls udstillede værker. Marie Juhl selv ses i højre side af billedet.



Oliemaling - En helt ny verden

Skrevet: 2021-07-04 af Marie Juhl

Jeg er netop kommet hjem fra et kort ophold på Holbæk Kunsthøjskole. Der prøvede jeg at male med oliemaling for første gang. Hold da op, det er en game changer. Oliemalingen var fløjlsagtig, let og utrolig pigmenteret. Blot en hasselnød maling kan dække en stor overflade. Det var utrolig spændende at afprøve og min hånd fandt hurtigt nogle organiske motiver med runde former og bløde skygger. Oliemaling er mere velegnet til at blende end akrylmaling, som jeg normalt benytter. Man kan blende farvene sammen på en måde så alle nuancer af de blandede farver kan ses hvis man kigger nærmere. Derudover kan man opnå meget glatte overgange fra lys til mørk. Oliemalingen tørrer nemlig meget langsomt, så man kan påføre to farver og derefter udtvære dem i midten, så en glat overgang opnås. Denne effekt er sværere at opnå med akrylmaling, hvor der kræves mere teknik og timing. Her skal man ofte skynde sig for at kunne male ”vådt i vådt”, hvorimod man med oliemalingen altid maler ”vådt i vådt”. Det betyder dog også at man med oliemalingen skal være mere konsekvent. Det er svært at gøre et mørkt område lyst, da farverne mikser. Det gav mig nogle udfordringer, da jeg således blev konfronteret med at vurdere mine ideer, fremfor at tænke at man altid kan male det over. Dette var primært tilfældet ved et maleri af et større format, hvorimod jeg på mindre ca. A4 format fandt at jeg kunne slippe min fantasi lidt fri. Her eksperimenterede jeg blot og lod farverne og formerne overtage. Det havde nogle spændende resultater og nogle af dem overførte jeg til mit store projekt. Endeligt er konklusionen, at jeg ikke er færdig med akrylmalingen, men at jeg helt sikkert også skal udforske oliemalingen mere!
Marie Juhl maler et maleri med olie maling.
Marie Juhl står og smiler sammen med hendes første store oliemaleri.



Spændingsfelter

Skrevet: 2021-02-02 af Marie Juhl

Jeg har retrospektivt opdaget at der er en rød tråd i mange af mine værker på tværs af stilarter. Ubevidst har jeg fundet tvetydige motiver spændende. Malerier hvor to modsætninger er opstillet, og man ikke helt ved hvilken en har overhånden. Glæde eller smerte? Aktion eller apati? Kaos eller orden? Da malerier i deres natur er øjebliksbilleder, står man pludselig ved en krydsvej, hvor fortællingen kan gå begge veje. Dette spændingsfelt har jeg det sidste år undersøgt på forskellige måder.

Maleri af Marie Juhl som forestiller en by omringet a vand og et bjerg med to mennesker der observerer.

Byen på kanten

Et af mine større værker fra sommeren 2020 var ”Byen på kanten”, en by omringet af vand og ved første øjekast måske ikke mere speciel end nogle farverige huse. Hurtigt opdager man dog at husene er både farvet og formet anderledes, nogle ligner genkendelige ting og andre ser ud til at tippe. Men hvad foregår der egentlig? Maleriet kan tolkes på mange måder afhængig af øjet der ser. Tager man de samfundskritiske briller på ser man måske en civilisation på randen af kollaps, hvor naturkræfterne snart får bugt med byen. Samtidig kan man undre sig over at menneskene intet gør, men roligt ser til. Derimod kan det være, at byen står på trods af modstandene. I så fald er den ikke bygget perfekt op, men den har formået at tilpasse sig og trives på baggrund eller på trods af modstand. Samme tolkning kan fattes, hvis man ser byen som et individ – skævt sammensat og unikt. Er personen i harmoni eller ved et sammenbrud? Vi ser kun et øjebliksbillede, og det er ikke nok til at vurdere en situation. Vi kan aldrig rigtig vide hvad der ligger gemt under overfladen, bag husene og i fundamentet, de står på. Vi laver dog alligevel en splitsekunds vurdering af byen, vi ser – og det er der, det interessante opstår. Hvad du og jeg ser, kan være forskelligt. Måske ser du noget helt andet end jeg har beskrevet. Det fortæller mere om os som personer end maleriet. Det er denne refleksion jeg finder i spændingsfeltet mellem kaos og orden. Tvetydigheden tvinger beskueren til at tage et valg – bevidst eller ubevidst – om det motiv man ser. Denne beslutning eller accept af uvisheden kan være en anledning til personlig refleksion. For mig er dette en af kunstens vigtigste roller.




;